9—12 april 2026 · Sverige
Frø & Spire
– forårsretreat i Sverige
Til foråret, d. 9—12 april 2026, finder det fjerde Frø & Spire retreat sted. Vi besøger igen fine Villa Strömsborg; et helt særligt gammelt søhus midt i den svenske skov.
Med den smukke svenske natur som ramme, finder vi rum til ro, refleksion og fordybelse. Skoven, med sine dybe rødder og stille hvisken, bliver en nærværende ledsager i dagene, hvor vi åbner os for naturens rytme og lader den guide os i retning af vores egen kerne.
Foråret er tiden til at så frø og lade idéer og tanker spire i overgangen mellem de mørkere dages introspektive stilhed og forårets livgivende energi. En invitation til at dvæle i det mellemliggende og mærke ind i, hvad vi ønsker at give slip på, og hvad vi drømmer om at tage med ind i en ny cyklus. Hvad skal forblive i dvale, indtil tiden er moden til spiring og hvad skal sås og blomstre?
Udover den daglige yogapraksis – en dynamisk og varmende morgenpraksis, og en rolig og restorativ eftermiddagssession samt en meditativ aftensamling – vil vi sammen undersøge det rum, der åbner sig, når vi praktiserer stilhed. Vi vil gå på meditationsvandringer i skoven, bruge husets sauna, måske tage et dyp i søen og der vil være masser af tid og plads til at hvile, skrive, læse og lade sig omslutte af naturens vise rytme.
Priser
Plads i delt dobbeltværelse: 5.300 DKK
Plads i eget værelse: 6.900 DKK
Vi udbyder en enkelt plads til reduceret pris på 3.500 DKK forbeholdt studerende/ledige. Her hjælper du med let oprydning, at tage ind-og-ud af bordet, sætte i opvaskemaskinen, lave te og kaffe, skære frugt og lignende.
Booking
Send os en mail på hello@ease.land med din/jeres forespørgsel på værelsestype.
Vi vender retur hurtigst muligt. Hvis vi kan imødekomme dit værelsesønske, sender vi dig et link til vores bookingformular.
Din booking er bindende. Ved afbud mere end 30 dage før retreatet faktureres 30% af det fulde beløb. Herefter faktureres hele beløbet. Betalingen forfalder ugen efter retreatet – faktura sendes til din mail.
Kost & logi
Måltiderne er en essentiel del af vores retreats – nærende og velsmagende. Hjemmelavet med kærlighed, omhu og råvarer af høj kvalitet – vegetarisk, med veganske og glutenfrie muligheder.
Villa Strömsborg er et rummeligt hus, hvor tiden langsomt folder sig ud. Her kan du sidde foran brændovnen, samles omkring langbordet eller lade blikket hvile på søens stille overflade. Yogasalen åbner op for den omkringliggende natur, som er ganske særlig. Saunaen kan bruges frit, og værelserne har udsigt til enten skov eller sø.
Der er yogamåtter, tæpper, yogablokke, meditationspuder og massagebolde til låns, men du er velkommen til at medbringe dit eget. Husk sengetøj og håndklæder.
Adresse
Villa Strömsborg
362 96 Ryd
Sverige
Huset ligger cirka 2 timer og 45 minutters kørsel fra København. Hvis du kommer med tog og bus, er der omkring et kvarters gang fra Ryd – over et par små broer og en lille ø – til Villa Strömsborg.
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til retreatet: hello@ease.land